Vi har knoklet!

– og nu er vi endelig klar til – med stolthed – at præsentere Unica Hosts nye hjemmeside www.unica.host samt vores spritnye, lækre kundecenter. Vi håber at I vil tage godt imod begge dele.

Hjemmesiden fremstår nu i et nyt, moderne og skarpt design, ligesom vi har bygget på brugervenligheden: Du kan nemt og overskueligt sammenligne priser og indhold på de forskellige pakker og produkter og lynhurtigt søge på nye domænenavne. Siden er lige overskuelig om du tilgår den fra pc, smartphone eller tablet.

Kundecenteret har ligeledes været igennem et redesign med især brugervenlighed for øje. Med et nyt og forbedret overblik på dit dashboard, er det endnu nemmere at oprette en supportsag, se dine fakturaer m.m. Vi har samtidig fokuseret på, at kundecenteret  skal være lige nemt, brugervenligt og overskueligt, uanset om du benytter din pc, tablet eller smartphone.

Vi håber at alle vores kunder vil få glæde af vores nye forbedrede design og funktionalitet – hvis der er noget vi kan gøre endnu bedre er input velkomne.

Med Venlig Hilsen

Team Unica Host

CEO Bo Amdal Andersen